Gymnastik for alle aldre
Hos os kan man gå til gymnastik fra 2-årsalderen til langt op i pensionistårene. Mange har været trofaste i foreningen i en lang årrække. Målet er at blive fysisk styrket i et rart samvær uden konkurrence.
Erfarne trænere
Vores trænere har meget erfaring og tilrettelægger spændende og alsidige programmer, som er afstemt efter deltagerne på de enkelte hold. Der kan tages hensyn til særlige behov hos såvel unge som ældre.
Varieret udvalg af aktiviteter
Det skal være sjovt og udfordrende at gå til gymnastik. Foreningen er i besiddelse af mange redskaber og rekvisitter, som trænerne anvender kreativt og alsidigt, så der forekommer meget varierede programmer.
Lavt kontingent
Også i vores kontingentsatser forsøger vi at afspejle en gymnastikforening for alle. Vi kan tilbyde 26 ugers gymnastik til en meget fordelagtig pris.
Aktiviteter
Vi tilbyder et bredt udvalg af aktiviteter til alle aldersgrupper
Far/mor + barn
Hyggeligt samvær for børn og voksne med leg, sang, musik samt redskaber. Alle får motion, og børnenes kropsbevidsthed udvikles.
Børnegymnastik
Her er der plads til alle, der elsker en blanding af leg og gymnastik. Vi bruger redskaber og laver sjove lege, men lærer samtidig kolbøtter og vejrmøller.
Spring- og redskabsgymnastik
Vi giver den gas og tonser rundt på en masse redskaber, samtidig med, at vi har fokus på at lære noget gymnastik. Motorik og balance bliver sat på prøve og energien bliver brugt.
Effektiv motion
Vi styrker hele kroppen med øvelser og lette håndredskaber med inspiration fra både Effekt og Pilates.
Dans – freestyle
På Freestyle-holdet bliver der arbejdet med en koreografi, som øves og trænes, samt sjove lege og aktiviteter, der styrker kroppen og gør os forpustede. Der vil være mulighed for at lave sin egen dans.
Fit for Teens
Dette er for unge, som har lyst til at træne men uden gymnastikken. Her laver vi styrketræning, dans, løb, fitness mm med fokus på at have det sjovt
Sommerferieaktiviteter
Vi tilbyder en uges gymnastik/leg under Gladsaxe kommunes sommeraktiviteter til skolebørn. I flere år har vi haft op til 25 glade gymnaster i salen og skolegården
Trænere

Kirsten Høft
Kirsten har været træner på far/mor-barn og voksenhold i over 25 år og er også træner i en anden forening. Hun har deltaget i mange kurser rettet mod såvel børn som voksne. Kirsten er uddannet pædagog.

Anna Højerslev Eriksen
Anna har mange års erfaring som gymnast på semi-højt plan. Hun har gået på gymnastikefterskole, har træneruddannelse og har trænet børn i alle aldre.

Mille Skov
Mille har en baggrund som mangeårig springgymnast og danser. Hun har været på idrætsefterskole og har været træner for mindre børn i 2 år i en anden kommune. Mille deltager i DGI Springsikker i november 2023.

Caroline Hassinggaard
Carolines gymnastikerfaring ligger i 4 år som hjælpetræner i en anden forening, hvor hun har trænet børn på 4-6 år. Caroline har DGI Springsikkerkursus.

Agnete Bøgebo
Agnete har erfaring som træner på primært torsdags-børneholdene. Hun holder særligt af at yde støtte og omsorg til de børn, som har behov for det. Agnete deltager i Springsikkerkursus i november 2023.